Gold Cup, Brisbane 2026

Otto Strandvig beretter fra down under

De ti sejladser blev gennemført øst for Green Island, alle dage med udgående tidevand.

De tre første dage (inklusiv tune-up dagen) er allerede legendariske med hård vind op til 31 knob.

Se kæntringerne på SoMe hvis du ikke allerede har gjort det. Fotoalbum fra hver dag: https://www.flickr.com/photos/finnclassphotos/albums/

Modstrøm på kryds kombineret med en fejl fra Race Committee gjorde at et opkryds blev på 2,3 sømil i stedet for 1,2 og endte med at tage 45-50 minutter…av-av-av

Tredjedagen blev bare almindelig hård og 4 & 5 dagen bød på champagnesejlads, 5-dagen endda helt uden pump.

Hvordan kom bådene dertil?

Der kan være 9 både i en 40″ high cube container og til Australien må der ikke være noget organisk materiale i containeren, så vi måtte fremskaffe stålstativer, som vi nu har til en anden god gang.

Den arrangerende klub, Royal Queensland Yacht Squadron, havde lavet en aftale med Seaway Logistics, som har NTG som agent i Danmark => Rare og servicemindede mennesker!

Vi pakkede både i Kolding i starten af September og de ankom til Australien omkring Jul, hvorefter bådene kom i karantæne – når man tænker på hvor mange ting, der prøver at slå en ihjel i Australien burde det være os i Europa, der var paranoide og ikke omvendt.

Transport og ophold

Airbnb og Uber fungerer også i Oz så transport og ophold er fuldstændigt uproblematisk.

Hvis du anvender 3 så er Australien med i 3LikeHome meeeen tænd ikke for telefonen når du mellemlander i Doha eller Dubai – den max’er ud på data inden du er ude af flyet.

IFA

Rob McMillan, IFA’s præsident, står for en strategi, hvor Gold Cup skal være ‘rigtige’ stævner med udtagelse, pump fra 10 knob og 75 minutters sejladser og Master Worlds skal være sociale arrangementer uden udtagelse, max 20 knob, mindre pump og kortere baner.

Fordelen ved denne strategi er at det er nemt at positionere Gold Cup i forhold til Master Worlds, men der var sejlere, der var utilfredse med deltagerbegrænsning og gerne ville gøre GC mindre elitært.

Det bør vi danne os en mening om, så hermed et helt gratis samtaleemne henover evalueringsvæsken.

Deres udsendte har pt godt med skrammer og slidsår, men ville ikke være oplevelsen forude, så jeg er nok mest på Rob’s parti.

Resultater fra Gold Cup 2026: https://results.rqys.com.au/RQRegatta/FinnGoldCup26/Results/Overall

Jan Peetz fortsætter opholdet i Brisbane som deltager i Finn World Masters.

Gold Cup, Brisbane 2026

Resultater og beretninger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.