Stævner

Stævneberetning fra  Schanzenberg Frühjahrsregatta 24-25/5 2025

Deltager Kasper Sandstrøm (DEN322) og Michael Sandstrøm (DEN325), Veddelev Strand Bådelaug

Det var lidt et tilfælde, at vi endte med at deltage i dette stævne, vi skulle have været til Vårregatta för Finn i Hönö, men det blev allerede torsdag aflyst pågrund af vejrudsigten, der lovede hård vind til kuling fra syd begge dage. 

Da det stod klart at Hönö var aflyst tænkt vi hvad nu! Vi havde afsat weekenden, jollerne og Camperen var klar, så vi begyndte at søge efter stævner og på Finnwelle.de fandt vi Schanzenberg Frühjahrsregatta som afholdes på Ratzeburger see, 15 min syd for Lübeck, det var helt perfekt afstandsmæssigt. Vi kontaktede Jan Heinrich Meyer, som er formand for Finn nord Tyskland og lokal arrangør for stævnet, for at sikre at vi kunne efter tilmelde os, dette var ikke noget problem og vi var meget velkommen.

Vi drog afsted med ingen forventning andet end at vi skulle have nogle timer på vandet og noget kapsejladstræning.

Ratzeburger See er en ferskvandssø som er omkring 12km lang og lidt over 1 km bred liggende nord-syd, Schanzenberg er et lille sommerhus område med 3 små sejlforeninger med 2 slæbesteder. Vi kunne se på manag2sail at der var omkring 20 Finnjoller og 30 Ok joller tilmeldt så det var ikke et lille stævne vi var på vej til.

Vi ankom til Schanzenberg og blev modtaget af Jan, som anvist os på plads og hurtigt fortalt os at der var hygge i sejlforeningen med fælles grill selv fredag og lørdag ville byde på kagebord eftersejladserne og grill buffet til aften, så var maden på plads! Dette var inkluderet i tilmeldingsgebyret på 45 euro ved sen tilmelding ellers 35 euro.

Lørdag startede med skippermøde kl. 10, der skulle sejles op/ned baner for Finn og OK skulle sejle trekant, hver sin start på samme linje. Vi fik bådene i vandet hvilket fungeret super fint OK gik ud fra den ene sejlforening og os Finner fra nabo foreningen.

Vinden kom fra Syd med 4-6 m/s, sol og skyer som gav lidt tryk og huller spredt på banen, så helt perfekt i forhold til søen, banen lå perfekt og linjen var rigelig lang, da den også skulle rumme 30 OK joller. Vi tjekkede hver side af banen og kunne konstatere at bagbord side af var der hvor fordelen lå. Så planen var godt indenunder land på bagbord og så ud bagbord halse med en god rummer til top mærket.

Sejladsen blev skudt i gang og der var ikke noget med Pump på lænseren! Vi blev bekræftet i at vi havde fat i noget af det rigtige, da Jan Heinrich Meyer lokal sejler tog samme side som os. Dette gjaldt også for sejlads nummer 2 og resultatet blev det samme, med enes placering 2 x 1P GER654, 2P GER183, 3P GER137 (Jan), Undertegnet DEN322 4P og Michael DEN325 9P.

Sejlads 3, øgede vind en smule og udlignede fordelen på bagbord side, som alle ikke lige havde set bl.a. undertegnet, så jeg blev slået af Michael som tog en 5P og jeg måtte nøjedes med en 9P og der blev generelt rodet lidt i placeringerne i feltet, dog holdte GER 654 et meget stabilt niveau med en 2.P.

Vi sejlede i havn og der var mole øl i ølkrus, vi er jo i Tyskland! og så var der kagebord, så selv det største sønderjydske kagebord ville være misundelig, det var super lækkert og matcher godt til en Finnn sejler, vi nød solen og fik en god snak om dagens sejladser. 

Middagen stod på grillbuffet og igen blev der disket op med en buffet af salater af enhver slags og kød i rimelige mængder og selvfølgelig øl i baren.

Søndag bød på lidt mere luft 5-7 m/s, fra syd og skyet, hvilket reduceret fordelen på bagbord side, men gav masser af små vindspring, som man skulle tag stilling til på kryds og ikke mindst lænseren, klassisk sø/fjord vind. Bane var igen lagt perfekt og det blev til 2 gode sejladser, igen uden tilladt pump, hvilket efter min mening var lidt ærgerligt, da der var vind til det, men det er dommer som bestemmer. Resultaterne ændrer sig ikke det store jeg fik sejlet en 3P hjem i den sidste sejlads hvilket betød at jeg samlet ender på en 5. plads og Michael slutter på en 9. plads, hvilket vi var fint tilfredse med i dette felt af gode Tyske sejler.

Hvis man gerne vil deltage i et hyggeligt stævne, i fine omgivelser med god forplejning og som bliver afholdt super professionelt i et lukket farvand, som giver masser af udforinger men aldrig bliver vildt, så er det værd at overveje. Det eneste lille -minus var, at de var lidt fedtet med fri pump, men det er nu også fint at prøve et stævne i denne vindstyrke uden pump. 

Samlet set kan vi kun anbefale at deltage i dette stævne næste år, vi har det med I vores planer for næste sæson. 

Resultatlisten Schanzenberg Frühjahrsregatta 2025 manage2sail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.