Kontingent

Alt dette er inkluderet i dit kontingent

Gode grunde til at betale kontingent

  • Vidensdeling og personlig rådgivning om Finnjollen således at du løbende kan udvikle dig som sejler, samt som begynder får noget udstyr som matcher dit behov.
  • Stævner og træningsweekender henover sæsonen med fokus på at få en god og lærerig oplevelse med hjem.
  • En hjemmeside hvor diverse informationer omkring jollen, dens udstyr og stævner, samt køb/salg markedsplads er at finde, samt en Facebook side hvor der deles nyheder fra ind- og udland.
  • Direkte medlemskab af den internationale Finnjolleorganisation, således at man kan deltage i Finnjollestævner i hele verden (måtte man have de lyster).
    Du modtager også det populære Finnfare blad 4 gange om året.
  • Opbevaring af målebreve så der ikke er behov for involvering af Dansk Sejlunion omkring fornyelse/ejerskifte af disse. Det må andre jolleklasser betale Dansk Sejlunion for at administrere.
  • Muligheden for at få målt (og svingtestet) sin båd så den opfylder klassereglerne. Andre måleopgaver kan også løses efter aftale.
  • Finnjollens status som entype klasse i Danmark, med et officielt DIF Danmarksmesterskab, er helt afhængig af, at vi har fuldstændig styr på, at de joller der sejler kapsejlads mod hinanden, har et gyldigt målebrev.
    Så det er et krav for at deltage i en officiel kapsejlads, at du har et målebrev.
  • Når du skal købe en jolle, og sælge den igen, så er du bedst stillet, når der foreligger et verificeret og godkendt målebrev på jollen.
  • Finnjolleklubben har løbende udgifter, der skal kunne betales, og klubben drives af frivillige, ulønnede sejlere. Det er socialt anstændigt at bidrage til de fælles goder, som bliver skabt igennem klubben uanset om man benytter disse lidt eller meget.
  • Det er enkelt og billigt at være medlem:

    Pris: 450 kr om året i 2023 stigende til 500 kr om året fra 1. januar 2024.

    Betaling sker til konto i Nykredit:
    5473 – 0903793

    HUSK at skrive sejlnummer og navn i kommentarfeltet.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.