KLASSEREGLER – DEN LAVPRAKTISKE DEL
Finnjolleklassereglerne stiller krav til jollens sikkerhedsmæssige udstyr. I det nedenstående gennemgås disse krav samt et par gode råd omkring tilrigningen af jollen.
Klassereglerne foreskriver at:
- Der skal være en fangline på min 8 m’s længde som er minimum 8 mm tyk. Fanglinen skal kunne flyde. I det tilfælde at jollen skal slæbes, så skal fanglinen bindes til masten lige over dækket. Skal der slæbes flere joller, så bind de andre fast til masten på dine jolle.
- Masten skal sikres, så den ikke ryger ud. En snor (3/4 mm trimline) over svanehalsen som går gennem huller i den øverste mastering er den simpleste metode hvis dækringen er justerbar, ellers anbringes et solidt øje lige foran masten hvor mastesikringssnoren bindes fast. En mast som kommer løs laver stor skade på skrog og dæk.
- En Finnjolle skal flyde med jævnt fribord hvis den er bordfyldt. Der skal være mindste 4 tanke/opdriftsenheder og de skal være vandtætte. Check dette på en dag med fint vejr ved at kæntre jollen hele vejen rundt, og check at den ikke tager mere vand ind end et par kopper. Selv nyere joller bliver utætte over tid, især samlingen mellem fordækket og de langsgående skotter bliver utætte. En god gang silikone eller anden passende gummifuge kan løse det problem. For ældre både (Vanguard, Teel og Taylor mfl) gælder der typisk at tidligere ejere har taget opdriftssækkene ud af forrummet, og på nogle Vanguards også fjernet opdriftsskummet i sidetankene. Og så er der pludselig ikke 4 tanke/opdriftsenheder, ligesom et forrum uden opdrift giver en stævn som ligger meget lavt efter en kæntring. Så lavt at man normalt godt kan opgive den sejlads, samt muligheden for at komme i havn for egen hånd hvis uheldet skulle ske at man kæntrer. Få fastspændt et par optimistjolle opdriftssække i forrummet, de indgår i svingtesten så båden straffes på ingen måde. Samt få båden tæt.
Før i tiden var der krav i klassereglerne om at have en pøs med ud. På ældre både kan det anbefales at overveje dette ’ekstraudstyr’ da der normalt er så meget vand i jollen efter en kæntring at man ikke kan ’sejle den tør’.
Hvis båden er kæntret skal den kunne rejses op. Her er det vigtigt at man kan få fat i sværdet. Dette gøres ved hjælp af kraftige elastikker langs sværdkisten som sidder fast i sværdet. Nu om dage hvor man kun hiver sværdet op således at agterkanten når overkanten af sværdkisten, kan det anbefales at have så korte elastikker at de kun kan monteres når sværdet er nede. De er så garanteret stramme nok til at sikre at sværdet altid er ude hvis man kæntrer. Eneste ulempe er at man skal huske at sætte dem fast på vej ud samt slække dem inden man kommer i havn og skal have jollen op. Det lærer man. Brug 8 mm kvalitetselastik til denne opgave.
Mens vi er ved elastikker, så kommer man heller ikke uden om en lænse-elastik som går fra skødebøjlerne på bommen, til stævnen og tilbage igen. Her skal der bruges 10mm elastik af bedste kvalitet, og den skal være så stram at den kun lige kan nå rundt når båden er på land. Er den ikke det, så kommer bommen midtskibs når man planer på læns, og det er ikke en situation som man ønsker at være i. Man bliver typisk våd når sejlet får fat igen.
Roret skal også sikres. Et låseblik som sidder fast på hækken langs med roret er anbefale, da det låser hvis roret forsøger at hoppe af. Husk at checke at fjedermekanismen fungerer. Er der meget vind, kan en ekstra snor sikring anbefales, da et mistet ror under de betingelser kan være umuligt at bjærge.
Sidste men ikke mindst. Skødet til en Finnjolle er 10m langt, med en solid knude i enden. Da der skal overføres mange kræfter kan så stor diameter som muligt anbefales. 10mm er det største som de blokke der normalt bruges kan tage, så køb et skøde i den tykkelse. For at sikre så let håndtering som mulig er et kinkefrit skøde at foretrække. Dette er typisk skøder uden kerne såsom Gottifredi Maffioli Switchcord(meget dyrt) eller Gleitstein Discover (overkommeligt). Er der udsigt til meget vind, så anbefales en panikknude som er placeret således at bommen maksimalt kan komme ca. 85 grader ud. Så behøver man ikke at holde skødet i en bomning, ligesom man ved topmærket falder af til knuden er nået. Skal der pumpes, så gøres det på den forreste direkte del af skødet og lad skødet tage belastningen når der faldes af efter pumpet. Det sparer mange kræfter og opmærksomhed.
Sejler man alene eller under forhold hvor der kan være brug for fremdrift uden brug af sejl, så overvej at tage en pagaj med. Den kan også i nødstilfælde bruges som ror.
Som rorsmand skal man naturligvis altid have en godkendt svømme/redningsvest på som muliggør at man har fuld bevægelighed til at håndtere jollen. Den beholder man på og fastspændt indtil man kommer i havn igen.