Rulleski
EN ANDERLEDES TRÆNINGSFORM
Da man droppede trekantbanen og hængevesten samt tillod fri pump, satte man gang i fundamentale ændringer for Finnjollen, fordi lænsefarten nu blev ligestillet med krydsfarten. En række tidligere Laser-sejlere indførte også en mere dynamisk stil på kryds, hvor hængestroppen blev strammet op og belastningen på kryds blev flyttet fra lårene og til maven. På læns skal man nu trække med mørbraden og skulderne, latissimus dorsi og trapezius, som er store muskler, der kan pumpe de ti kvadratmeter, så nu er der belastning af overkroppen både til gården og til gaden.
Da krydsfart var prioriteret og lænseren noget der skulle overstås, var recepten på fysisk træning cykling og vægttræning. Sidstnævnte var domineret af skråstem med vægt på, rigtig meget vægt. Luc Choley, Fransk 88 OL deltager, fik åbent lårbensbrud i en skråstemsmaskine.
I dag er recepten vægt, roning og cykling, men jeg er af den opfattelse at roning og cykling kan erstattes af langrend, der ikke alene træner kondition i ben og ryg som cykling og roning, men også mave.
Voksne Finnjollesejlere ønsker primært at være på vandet sammen med kammeraterne og sekundært at undgå skader og reducere skidesækkens omfang. De sekundære aktiviteter skal derfor være effektive og sjove, så man rent faktisk får trænet det man har sat sig for, hvad enten det er 3, 5 eller 10 timer om ugen.
Hvis man stiller en romaskine op ad væggen og trækker nedad, så får man trænet maven og når man derefter retter sig op sørger Newton for at ryggen får en omgang. Når man stiller en Concept2 op ad en væg, så hedder det en SkiErg. Der er andre maskiner, der kan det samme, heriblandt danske Thorax Trainer og italienske Ergolina og tilsammen udgør de tre en af de vigtigste træningskomponenter for de atleter, der igennem tiden har haft de højeste kondital, nemlig langrendsløberne med norske Bjørn Dæhlie i spidsen, der toppede med et kondital på 96.
Da jeg trænede fuld tid i 80’erne havde jeg et kondital på 65 og en af grundene til forskellen er, at den træningsmængde man kan håndtere i langrend er væsentlig højere end med den konditionstræning vi brugte den gang, hovedsageligt løb og cykling. Langrend har ikke stød som i løb og man bliver ikke straffet for overvægt og udover de positive effekter, der allerede er nævnt, så får man trænet balancen og den kan vi alle sammen bruge på læns.
Langrend kan trænes på sne, i maskine og på rulleski og der trænes rulleski de fleste steder i landet. Udstyret kan købes i specialforretninger eller på nettet men de fleste skiklubber har desuden låneudstyr og bor man i nærheden af Birkerød kan man låne noget af mig.
Første gang på rulleski er som første gang på ski – udfordrende, men hvis man gør det i klubregi så er der trænere, der kan hjælpe.
Fra DM og til Garda er mit træningsprogram på 12-13 timer om ugen og ser således ud:
| Mandag | Tirsdag | Onsdag | Torsdag | Fredag | Lørdag | Søndag |
| 5 runder med stave på lysløjpen i Holte (12,5km primært i zone 2) | 40km rulleski i zone 4 sammen med Team Rulleskisport | 2-3 runder på lysløjpen i zone 2 og en times vægttræning. | Hviledag eller zone 2 træning | Intervaltræning på Maglebjerg i Rude skov. 5×2 opstigninger i zone 4-5. | 30km rulleski efterfulgt af 3-4 runder på lysløjpen – begge dele i zone 2 | 30-40km rulleski med bakke- og skiltespurter |
Zone 2 er snakkeniveau, 4-5 er næsten fuld gas og fuld gas
Jeg holder øje med min hvilepuls og hvis den stiger, så holder jeg en hviledag. Er jeg forhindret i at træne en dag, forsøger jeg ikke at indhente noget, men holder mig til planen. Jeg er ikke helt tilfreds med planen og vil prøve at få lidt mere vægttræning indarbejdet i januar og februar, så jeg kommer op på 90kg, når vi ses på Garda.
Otto – DEN 21