DM 2010 i Sønderborg
Mørup-Petersen vandt igen Finn-DM
I Sønderborg blandt 40 Finnjoller var Vallensbæk-sejleren Thomas Mørup-Petersen atter bedst, unge Kaspar Andresen måtte nøjes med sølv.
Af Troels Lykke | 08-08-2010 06:33
DM er slut, desværre med færre sejladser end forventet. Lørdag blev der nemlig ikke sejlet da vinden ikke kom.
“Vi kom på vandet kl 11.00 med mulig start kl 1200. Vi havde så endnu et generelt tilbagekald, og det var måske godt, da vinden alligevel døde inden starten kunne sættes i gang igen, ” siger Richard Berg-Larsen til minbaad.dk
Så sejlerne fra Danmark, Sverige, Tyskland og Sverige drev så rundt i nogle timer indtil stævnet blev skudt af klokken 14.00, da vejrudsigten ikke gav nogen forventninger om mere vind. beslutningen viste sig at være rigtig, da der først kom vind klokken 16.00.
Det betød, at den unge Århus-sejler Kaspar Andresen ikke fik nogen mulighed for at forbedre sin 2. plads og medaljerne gik uændret til Thomas Mørup, Kaspar Andresen og Kenneth Bøggild.
Bedste sejler i stævnet var imidlertid hollandske Willems.
Vindere af stævnet
1. Willems ( NED 80 ) WSV Het Witte Huis
2. Thomas Mørup-Petersen ( DEN 9 ) Vallensbæk
3. Karel Van Hellemond ( NED 41 ) WSV Het Witte Huis
Danske mestre i Finnjolle
1. Thomas Mørup-Petersen ( DEN9 ) Vallensbæk
2. Kasper Andresen ( DEN46 ) Århus
3. Kenneth Bøggild ( DEN231 ) Vallensbæk
Beviset på, at der blev sejlet i Sønderjylland ses øverst til venstre.