Stævner

2016 Træningsweekend i Vallensbæk

Fundamentet for at udvikle sig som sejler er helt grundlæggende ønsket om at blive bedre til at sejle. Med dette som udgangspunkt havde klassens to mus i et hjul, Otto Strandvig og Jens Kristian Andersen inviteret til Finn Clinic i Vallensbæk Sejlklub, lørdag den 7. maj.

Finn Clinic i Danmarks er som sådan ikke et nyt fænomen, da der i klassen altid har været højt til loftet og et stort ønske om at videndele på tværs af færdigheds- og ambitionsniveau.

Inden Clinic en havde de to instruktører gjort et stort forberedende arbejde, og åbnede hele seancen med en teoretisk gennemgang af de udviklingspotentialer som findes inden for Finnjolle sejlads. De deltagende 12 besætninger blev blæst tilbage i sæderne. Dog ikke mere end at tale og spørgelysten i lokalet hurtigt blev genetableret.

Med udgangspunkt i de væsentligste udviklingsmuligheder, havde Otto og Jens Kristian forberedt en effektiv plan for dagen.

De væsentligste udviklingsmuligheder var/er:

  • Få sat din båd op så grundtrimmet er i orden, og sørg for at der er markeringer på båden så du kan finde tilbage til dit grundtrim. Et grundtrim kunne være
    • Mastehældning: 672 – 675 cm
    • Masteplacering i dæk, målt fra masteringen til stævnens gennemførelse i fordækket: 63-64 cm
    • Sværdet placeret midt i sværdhullet (ved flytbart sværd), og mål fra midt bolt til bagkanten af masten: 91 cm
  • Når man sejler så er der følgende trim muligheder, som skal justeres i følgende rækkefølge:
    • Indhalet hales gradvist ind, indtil det er helt inde ved masten, i takt med at vinden øges
    • Herefter hales udhalet, i takt med at vinden øger
    • Herefter kan cunningham halet bruges, dog forsigtigt
    • Når vinden aftager, arbejdes der modsat
  • På læns skal indhalet og hvis cunningham halet er på slækkes helt af, men først når der er gang i jollen.
  • Fysisk:
    • Hvis man vil sejle stærkt, så skal man være i god fysisk form. En Finnjolle bliver aldrig behagelig at sejle, men den bliver sjovere at sejle jo bedre form man er!

Efter en længere teoretisk snak om indflydelsesforhold, og deres indbyrdes relationer, var det tid til at komme på vandet. Instruktør teamet havde udtænkt den genialitet at alle deltagerne blev delt op i teams to og to. En rutineret og en knap så rutinerent. Dette med sigte på at få bådene blev sat op til narrestreger, og testet på vandet båd mod båd.

Mens der blev trimmet både ind, og farten blev testet blev der udlagt en kort bane. På den korte bane forsatte træningen, nu med maksimalt fokus på bådhåndtering og mærkerundinger. Otto kørte hele gruppen i kort snor, og budskaberne fra RIB båden til sejlerne var klare og præcise. Ingen gik ”ramt” forbi, så alle fik noget med i land da det var tid for frokosten.

I land ventede Restaurant Krabben, egnskendte burger, som selv for en velvoksen Finnjolle sejlere er et ganske fornuftigt måltid.

Efter en hurtig frokost var det tid for andet træningspas, hvor de primær input fra frokost de-briefingen var;

MEGET mere energi ind i båden, og se nu at sejle båden så det kan ses at der sejles kapsejlads, det er jo for fanden ikke møbler i sejler rundt i.

I aftagende vind blev andet træningspas afviklet med meget høj intensitet, og specielt budskabet om at komme hinanden ved, så ud til at have bundfaldet sig hos sejlerne, da der blev gået til stålet hele banen rundt. I en kort periode var bådende større og længere end den oprindelige vurdering af enkelte skippere.

Efter 2½ times træning var gassen gået af ballonen, og på den sidste vind blev der halset i havn, til den afsluttende de-briefing.

Hvad fik vi ud af dagen.

  1. Alle kan lære noget. Det var den klare oplevelse at uanset niveau, så er fokuseret træning og videndeling vigtigt for at udvikle sig som sejler.
  2. Fysik er et parameter som alle i fleeten kan bruge til at forbedre sin performance. Både styrke og kondition vil hjælpe her
  3. Keep it simpel. Brug timerne på vandet (bådhåndtering, styrke og fart). En båd, en mast et sejl, og brug det du vil sejle kapsejlads med til træning.
  4. Øv mærkerundinger og planlæg denne så der ikke tabes meter hver gang et mærke skal passeres.
  5. Vi sejlerkapsejlads, det er ikke flotille sejlads, der skal være plads og ingen kollisioner meeeeeeen vi kan godt sejle tættere end vi gør nu.

Fik vi ellers noget med hjem:

Ja, for den da, hvor var det fedt at Otto & Jens Kristian havde taget dette initiativ. De to ”mus i et hjul”, viste vejen ved at ville dele viden, gøre noget, få sat noget i gang, lave et program og gennemføre det. Ikke så meget snak, bare gør det.

Tak for hjælpen og initiativet.

Mvh.

DEN-231

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.