Flæske Cup 2022 – nu med træning

Som diskuteret og vedtaget på generalforsamlingen til DM i Nykøbing Sjælland, så vil vi fremover lave flere aktiviteter, hvor vi kombinerer træning med kapsejlads.

I weekenden 29-30. oktober inviterer Finnjolleklubben i samarbejde med Vallensbæk Sejlklub til ‘træning, tæsk og flæsk’.

Lørdag den 29. oktober vil den anerkendte træner Per Baagø forestå træningen, som bliver tilrettelagt efter vejrforholdene på dagen:

08.30                Møde tid i Juniorhus med joller klar til at gå på vandet men ikke omklædt
08.35 – 09.00   Gennemgang af aktiviteter for dagens første tur på vandet
09.30 – 12.00   Første træningspas
12.00 – 13.30   Debriefing og simpel frokost
14.00 – 16.00   Andet træningspas
16.15 – 17.00   Debriefing

Søndag gennemfører et passende antal sejladser i forhold til vejret og deltagernes udholdenhed. Per Baagø vil sejle rundt inde på banen for at coache os i selve sejlads situationen:

08.30 –              Møde tid i Juniorhus med joller klar til at gå på vandet men ikke omklædt
08.35 – 09.00  Gennemgang af bane og fokus for dagens søsport
09.30 – 13.00  Kapsejlads
13.00 –              Flæskesteg i lange baner

Er det din tur til at kysse grisen i år? (foto: Klaus Rasmussen)

Vi inviterer også vores venner fra Tyskland, Sverige og Norge, så med lidt held får vi et pænt felt. For dem som ikke har været i Vallensbæk før kan vi fortælle, at faciliteterne ‘bare er i orden’.
Hvis vejr og kalender giver mulighed for det, så vil der muligvis være ‘fredags VM’ om eftermiddagen den 28. oktober. Det foregår helt old school uden følgebåde, banemærker etc.

Bestyrelsen

Leave a Reply

Your email address will not be published.